High bar vs low bar.
Ved low bar ligger stangen nede ved bagskulderen, her ser man en tendens at størstedelen er stærkere med denne stang position. Det skyldes blandt andet, at der stilles mindre krav til den cervicale del af vores erector spinae gruppe, men større krav til den thoracale del hvor vi er stærkere. Derudover lægger man også en større belastning i vores hoftemuskulatur, og lidt mindre i vores forlår, som for nogen også sætter dem i en stærkere position.
Til sidst men også en vigtig detalje, er også at stangen nu placeres tættere på kroppens midte, og man forkorter i teorien længden af ryggen, som skal kunne modstå stangens vægt.
High bar vil for langt de fleste sætte større krav til forlårene, da man automatisk vil prøve at opretholde en mere oprejst overkrop, og samtidig føre knæene længere ud over tæerne. Nogle er også stærkere i denne position sammenlignet med low bar, men for de fleste er det et spørgsmål om trial and error, for at se hvilken øvelse de er stærkest i.
Stangens bane?
Hvis man kigger fra siden, ønsker vi at stangens bane skal bevæge sig lige over midtfod, uden at afvige særlig meget igennem hele banen.
Her er 3 faktorer du kan skrue på, for at opnå den lige stang bane:
- Stangens placering. Ved at leje med stangens placering i forhold til high eller low bar, kan man nogen gange ramme den optimale stang bane.
- Stand. Har du en tendens til at komme frem på forfoden, så kan du med fordel prøve at stå med bredere eller mere udadroteret stand, for at gøre plads til at hoften kan sætte sig mere ned imellem hoften.
- Start bevægelse: Starter du den excentriske fase ved at bøje i knæene eller hoften først? Ofte så anbefaler jeg at man starter med at bøje i både knæ og hofte samtidig, men nogle gange kan man hente fordele ved at gøre den ene frem for den anden.
Alle 3 faktorer er igen spørgsmålet om trial and error, og se hvad for dig tættere på den optimale/lodrette stang bane.